(1935-)
Steen Østergaard blev udlært som møbelsnedker i 1958 og har efterfølgende studeret ved Kunsthåndværkerskolen med afgang i 1960. I 1965 etablerede han egen tegnestue, men var forinden ansat i en kortere årrække hos Finn Juhl. Fra slutningen af 1960'erne har han tegnet kunststofmøbler formstøbt i et stykke og udført hos France & Søn, samt CADO. Dog har han også tegnet møbler til snedkermestre. Blandt andet vandt han førsteprisen på de danske møbelpolstreres 500-års jubilæumsudstilling i 1960. |